top of page

OM KENNEL RAVENHOOD

Kennel Ravenhood er en mindre dalmatinerkennel lokaliseret i Nordsjælland, drevet af mig (Mette Grüner Vindfeldt) med stor opbakning fra min mand Knud. Sammen har vi 4 dalmatinere (Bella, Baron, Dakota og Palma), og jeg deltager aktivt på udstillinger i både ind- og udland.

Vi har haft dalmatinere siden 1986, og har igennem årene delt hjem med 10 af slagsen. Vores dalmatinere er for os primært familiehunde, og sekundært udstillings- og avlshunde.

Jeg er meget aktiv i Dansk Dalmatinerklubs aktiviteter, og er næsten altid at finde på dalmatinerudstillinger rundt om i landet.

AVLSMÅL OG VÆRDIER

90% af tiden skal en dalmatiner fungere som familiehund i hjemmet, uanset i hvilken mængde den evt.  udstilles eller bruges i diverse sportsgrene. Derfor har et velfungerende sind og en sundhed i top absolut første prioritet i vores opdræt af dalmatinere.

Af samme årsag avler vi kun på hunde, som har gode sundhedsresultater (ikke kun for individet, men dens linje i helhed) og et godt sind.

Derudover er det vores ambition, at forene dette fundament for en sund og velfungerende dalmatiner, med et eksteriør af høj kvalitet. Vores ultimative mål er, at opdrætte fysisk såvel som mentalt sunde hunde, der kan begå sig i internationale udstillingsringe

DKK-uddannet opdrætter

Kennel Ravenhood har gennemgået Dansk Kennel Klubs opdrætteruddannelse

Dansk Dalmatiner Klub

Kennel Ravenhood er aktivt medlem af Dansk Dalmatiner Klub og vores opdræt følger specialklubbens avlsanbefalinger. 

Du kan læse meget mere om racen på dalmatinerklubbens hjemmeside

Samarbejdspartnere

Kennel vom Teutoburger Wald  // medejer af vores dalmatiner Dakota.

Pia Loft // har designet vores hjemmeside.

bottom of page